- Fra idé til færdigt produkt.

Før et produkt står færdig i den endelige glas kreation ligger en lang og spændende proces forude. En proces vi her vil prøve at give dig et indblik i.

Første trin er inspiration til en idé. Inspirationen til produkterne fra BYSKOVLUND.dk kan komme så forskellige steder fra som dansk historie til den moderne hverdag vi i dag lever i. Herefter bliver en skabelon af glasproduktet skitset ned på papir. En skitse, der under forarbejdningen af glasset med stor sikkerhed vil blive rettet til og finjusteret mange gange. De forskellige lag af bullseye glas bliver skåret, klippet og slebet til (noget der i starten kunne resultere i brug af lange baner plaster… ).

Bullseye glasset bliver lagt til rette i en speciel glasovn som et andet puslespil - lag på lag – for at opnå det endelig udtryk. Fra vi lukker glasovnen til den bliver åbnet igen, går der ca. 18 timer, alt imens kan vi kun vente i spænding. Meget kan ske under en brænding og det er derfor altid forbundet med stor spænding når vi kan åbne glasovnen. Glasset kan glide fra hinanden eller en idé holder måske bare ikke i praktisk.

De færdige glasprodukter bliver vasket, pudset og BYSKOVLUND.dk mærkatet kan sættes på som prikken over I´et.

Glasset arrangeres forsigtigt i ovnen inden brænding