Der var engang....

Sådan starter alle gode eventyr og således også eventyret om BYSKOVLUND.dk

Det hele tog sin begyndelse med en lyst til at prøve noget nyt, og af tilfældige veje blev det en indføring i glasset univers. Begejstringen for at skabe, at være kreativ, at fordybe sig i et materiale, der under forarbejdningen tager sit helt individuelle udtryk, har holdt ved og er stadig under udvikling.

At glasprodukterne fra BYSKOVLUND.dk er blevet taget fantastisk imod af først familie og venner og siden hen af vores kunder - giver energi og lyst til at videreudvikle. En videreudvikling som både min mand, min mor og far samt min søster har stor del af. Derfor var det også en naturlig ting at navngive produkterne under navnet BYSKOVLUND.dk - da Skovlund er navnet på den slægtsgård jeg er opvokset på og hvor mine forældre stadig bor og har deres liv. Det var også her det kreative liv udspillede sig i form af glasværkstedet da det hele tog sin begyndelse.

Vi har glædet os til at tage hul på endnu et kapitel i eventyret om BYSKOVLUND.dk med denne webshop - håber du finder hvad du søger ellers lad os vide det.

Gad vide hvad dette glas eventyr i fremtiden vil bringe....?


Arbejdspladsen hvor det hele startede, det gamle børneværelse på Skovlund.